Øreklinikken Helsevej i Stenløse

Sådan fungerer hørelsen

Vi hører ikke kun med ørerne, vi hører med hjernen. Hvordan fungerer det? Find ud af, hvordan enkle vibrationer bliver til et fuglefløjt, rockmusik eller lyden af et trykluftsbor.

 

Det ydre øre

Det ydre øre er udmærket til at fremvise smykker, men det er også specielt designet til at transmittere lyd. Lyd starter som bevægelse. Når genstande vibrerer, sættes luftmolekyler i bevægelse og transmitteres som lydbølger. Det ydre øres klokkeformede konturer styrer og fokuserer disse lydbølger ind i øregangen, hvor de forstærkes af spiralformen. Dette naturlige fænomen fungerer så godt, at vi kopierer det for at høre endnu bedre: en radiospeaker holder hånden rundt om øret for samtidig at få lyden ind og holde baggrundsstøj ude. Når lydbølgerne er inde i øregangen, fortsætter de videre, til de når trommehinden, skillelinjen mellem det ydre øre og mellemøret.   Ydre øre

 

Mellemøret
Når lydbølgerne rammer trommehinden, får de den til at vibrere og sender dermed lyden videre til mellemørets fintfølende system. Her fører kroppens tre mindste knogler - ofte kaldet hammer, ambolt og stigbøjle - mekanisk lyden frem og organiserer den, så den bliver yderligere forstærket og får lettere ved at passere ind i det indre øre. Mellemøret indeholder også det eustakiske rør, som udligner lufttrykket imellem det ydre og det indre øre.   Mellemøret

 

Det indre øre
Det hele foregår i det væskefyldte indre øre. Her finder man mikroskopiske hårceller sammen med den spiralformede øresnegl. Disse hårceller stimuleres af lydbølgerne, som bevæger sig igennem væsken og omdanner bevægelsen til nerveimpulser, som sendes til hjernen.   Indre øre



Fra lydbølger til hjernebølger
Vores hjerne oversætter signalerne og fortæller os derefter, at dørklokken ringede, eller at der bliver talt. Der er mange ting, der hjælper med at afgøre nøjagtigt hvad det er, man hører, men det er kombinationen af frekvenser, som giver de forskellige lyde deres helt egne kvaliteter. Lydens kilde, retning og styrke er andre holdepunkter, hjernen bruger til at dechifrere meddelelser.

Hørelsen nedsættes, når hårcellerne beskadiges eller dør, hvilket er almindeligt, når vi bliver ældre. Og ligesom hjerneceller regenereres hårceller heller ikke. Derfor kan de fleste former for høretab ikke kureres.